1.000,00 kr.
Tid: kl. 18:00-21:30
Arrangementet afsluttes kl. 21:30, men her åbnes en lille bar, hvor der kan købes en cocktail, øl eller et glas vin samt Snacks by Cortsen til at tage med hjem. Baren lukker kl 22:00.
Sted: Jernholmen 45M, 2650 Hvidovre
Til vores Masterclasses kan du og dit selskab se frem til en lærerig aften i køkkenet med Mads Cortsen. Han har sørget for, at I kan mæske jer i herlige snacks og liflige bobler mens I forbedrer jeres kulinariske evner, og I vil komme til at arbejde med spændende teknikker, eksklusive råvarer og nye kreationer. Der er til Masterclass med Mads også rig mulighed for at møde andre gastronomisk interessede – og det vil være nogle hyggelige aftener i vores rammer, hvor der er højt til loftet (og selvfølgelig særdeles højt humør!).
I vil komme til at tilberede og smage to suveræne retter med dertilhørende vine – og der vil være snacks, most og bobler ad libitum under madlavningen. Til slut får I selvfølgelig opskriftshæftet med hjem, så der kan øves i eget køkken til vi ses igen.
