Torsdags-X

Prisinterval: 750,00 kr. til 1.150,00 kr.


Topkarakter på Trustpilot

Tid: kl. 18:00-21:30
Middagen afsluttes kl. 21:30, men her åbnes der en lille bar, hvor der kan købes en cocktail, øl eller et glas vin samt Snacks by Cortsen til at tage med hjem. Baren lukker kl 22:00.

Sted: Jernholmen 45M, 2650 Hvidovre

Menu: 8 serveringer (og ved valg af vin- eller juicemenu byder vi på 5 forskellige glas)

Kært barn har mange navne, og vores test-univers har både været omtalt som Tirsdags-X, Testmiddage og nu Torsdags-X. Vores gastronomi bliver normalvis bragt hjem i vores kunders private omgivelser, men til vores Torsdags-X inviterer vi “hjem” til os. Her bliver du og dit selskab en del af dommerpanelet, når vi skal teste nye og spændende serveringer. I får første parket til kreativiteten i køkkenet, og vi sørger for en hyggelig og nærværende aften i gastronomiens tegn. Middagen vil foregå i vores dining room og køkkenet vil være åbent helt aftenen, så I blot kan komme ud og stille spørgsmål og tale med vores kokke omkring stort og småt.

Du og dit selskab vil blive seatet ved rundborde, og I kan komme til at sidde med andre skønne gæster. Ved reservationer til 4 personer eller mere tildeles I et særskilt bord.

Praktiske informationer

Hvis I eksempelvis er et selskab på 6 personer, hvor 3 ønsker vinmenu og 3 ønsker juicemenu, så skal du bestille efter følgende fremgangsmåde:
  • Klik på den ønskede Torsdags-X dato – vælg vinmenuer, og derefter til 3 personer – tilføj til kurv
  • Klik igen på den ønskede Torsdags-X dato – vælg juicemenuer, og derefter til 3 personer – tilføj til kurv
  • Din kurv indeholder nu alle dine pladser med forskellige drikkevarer og ordren er fuldendt – gå til kassen

Vi kan desværre ikke tage hensyn til allergier/specielle behov til arrangementer “Hos Os”, da vi har forudbestemt hvilke serveringer, vi gerne vil teste.

Ja. Det er gratis at medbringe egen vin.

Ja, det kan du tro. Vi har et udvalg på tæskemange flasker i vores vinotek, som er placeret hvor Torsdags-X afholdes. Du kan tilkøbe vinene på aftenen eller købe med hjem.

Følg med på vores sociale medier: