Gastronomien er altid i udvikling, og i vores forretning, med 4 særlige koncepter, så er vores personale konstant i færd med at udvikle, videreudvikle og innovere på den gastronomiske oplevelse. Der er forventninger fra både nuværende og nye kunder om en ekstraordinær og eksklusiv oplevelse – en som de formentlig aldrig glemmer, og det arbejder vi på højtryk for at give dem hver eneste gang. Hver 2. måned skifter både vores private dining og lækker Take Away menuer, vi er i færd med at udvikle nye snacks til Snacks by Cortsen sortimentet, og vi får hver uge forespørgsler på Tailor Made arrangementer, såsom bryllupper, events i virksomheder og meget mere – hvor menuen skal skræddersyes til parret eller til et specifikt tema. Dette kræver, at vi er fleksible og nytænkende hele tiden. Men hvor får vores personale inspirationen fra?
Det er vores direktør og partner, Mads Cortsen, og vores køkkenchef og partner, Jeppe From, som har hovedansvaret for udvikling af serveringer og menuer. De har arbejdet side om side i snart 8 år, og de udnytter hinandens gastronomiske forcer til at blive inspireret af hinanden. Mads nævner, at han i den grad inspireres af Jeppes gastronomiske kreationer og tekniske egenskaber, mens Jeppe inspireres af Mads’ intuitive og kreative råvaresammensætninger og hans måde at udvikle menuer på.

Det er dog ikke kun vores kokke, som er en del af udviklingen af serveringer og menuer i forretningen. Hos os finder man både uddannede og ufaglærte indenfor gastronomien– som sidder med vidt forskellige grader af kompetencer og erfaring – men mange af vores ufaglærte medarbejdere har fået en stor passion for gastronomien i arbejdet og har arbejdet sig op til at få mere og mere ansvar, og de tager derfor stor del i udviklingen.
Vi elsker, når vi kan skabe et rum, hvor udvikling og innovation får frit spil – og hvor vi samtidig kan hygge os sammen i forretningen. Det betyder, at vi ofte arrangerer inspirationsture, smagninger, personalearrangementer og restaurantbesøg, hvor ideer og tanker kan diskuteres, og hvor vi lærer meget af hinandens seneste inspirationer.

Mads siger: ”Jeg bliver konstant inspireret af mine omgivelser. Det kan være på en løbetur, en snak omkring diverse råvarer med en leverandør, en gastronomisk trend, en bestemt følelse eller et måltid. Særligt de dårlige måltider kan virkelig sætte gang i tankerne, og det er faktisk oftest der, at de mest originale nye kreationer kommer til verdenen. Inspirationen kan også sagtens komme fra noget så ucharmerende som diverse sociale medier, selvom vi altid stræber efter at skabe vores egen gastronomiske retning og ikke lade os påvirke alt for voldsomt.”
Vi nyder også at dele ud af vores erfaringer ved at give vores kunder tips og tricks til når de selv skal boltre sig i køkkenet. Derfor begyndte vi i 2023 at lave Masterclasses med Mads, hvor gæsterne kommer ud i vores rammer til en hyggelig og lærerig aften. Her laves der nogle unikke serveringer med Mads, mens han fortæller om baggrunden for serveringerne, giver gode tips og tricks til wow-faktor og meget mere. Det er den absolut bedste måde at dele ud af vores gastronomiske ekspertise, og vi håber at se dig til en Masterclass hos os en dag.
De nuværende arrangementer kan ses her.
