Hos by Cortsen har vi et erklæret mål om at forandre den traditionelle opfattelse af nytårsmad. Vores take away nytårsmenu skal ikke længere blot være en hurtig løsning, som du griber til i sidste øjeblik, når du ikke har fået handlet ind til nytårsaften. Selvfølgelig skal vores nytårsmenu ud af huset være nem og bekvem – men vores gourmet nytårsmiddag er samtidig en gastronomisk oplevelse, der vil imponere både dig og dit selskab.
Når du bestiller vores eksklusive nytårsmenu i Aalborg, giver du dig selv den gave at kunne bruge tiden, hvor den virkelig betyder noget på årets vigtigste aften: Sammen med dine gæster – i stedet for at stå med sved på panden i køkkenet.
Nytårets fineste råvarer og gastronomiske kreationer
Den ekstraordinære oplevelse, du får når du bestiller hos os, er baseret på vores kreative kokkes nyeste idéer inden for gastronomi samt nytårets fineste råvarer. Det er den samme fornemme restaurantoplevelse, som du kender – bare hjemme ved dit eget bord til nytår. Vi sørger for alt det krævende arbejde: pille, snitte, braisere, tilsmage og bage, så din eksklusive nytårsmiddag i Aalborg er klar til den sidste hurtige finish og anretning hjemme i dit eget køkken. På den måde kan du blot koncentrere dig om at nyde årets sidste middag med et godt glas champagne i hånden.
